Kærestens ene storebror havde lejet sommerhus i Faxe, og det har været rigtig hyggeligt at de ikke har været mere end 1 times kørsel væk. De havde deres lille nye 10 uger gamle søn med Milan med, og jeg ved hvad du tænker, man kan da ikke opkalde sin søn efter en italiensk by, men det er han heller ikke, for på hollandsk hedder byen Milaan. Men vi var i Faxe og besøge dem fra onsdag aften til torsdag aften, i deres topfede sommerhus med spabad og minisauna super hyggeligt. :D Her er lidt stemningsbilleder derfra.
Vi var i tordags forbi Faxe kalkbrud, noget af et syn, og fordi det havde regnet så meget klistrede kalken sig fast under ens sko. Prøv at lægge mærke til søerne på billederne, de er helt lyseblå på trods af den overskyede himmel, jeg ved ikke hvad der gør det men det ser jo næsten tropisk ud. Når man kommer helt tæt på kan man se at søerne er helt fri for liv, lidt uhyggeligt. Kæresten fortalte også at han havde set rigtig mange blå og grønne søer, på den her måde, i Australien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar