søndag den 30. maj 2010

Nyt på Chilifronten

Nyt om chilierne, de vokser. Chilifrugterne er langsomt men sikkert ved at blive til noget og jeg synes bare de små fine hvide blomster er så kønne.
De andre plante-forsøg går godt, jeg er meget spændt på den lilla i nederst i midten, bladene er sådan marmorerede lilla og grønne, jeg kan slet ikke vente til den sætter blomster:)
Dåse-chilien klarer det ikke så godt, men den kæmper, kimbladene er begyndt at blive gule det tegner ikke så godt, jeg er bange for at der kommer til at gå meget lang tid før den sætte blomster. :S




Deformitet, nu har jeg ikke fortalt det tidlligere, men den lille "chili-baby" der blev sendt til Århus Chilidagbog har en handicappet tvilling. Jeg plantede 2 for at være sikker på at få en.

Den ene kom hurtigt op og blev plantet om, og shippet til århus. Den anden, havde jeg lidt glemt, men havde jeg tænkt at kassere, da den ikke var så pæn. Den har nemlig lidt nogle deforme blade, fordi de sad fast i frøet, og jeg måtte hjælpe dem fri inden de visnede, så det var en fødsel med komplikationer der stadig kan ses.
Men deformiteten af bladene betyder ikke noget her, da det kun er kim bladene(nedenfor til venstre). Det næste hold blade ser straks bedre ud:)

Nedenfor til højre, ses straks en anden form for deformitet, det er en af dåsechiliens omplantede planter. Kimbladene er meget mørkere og læderagtige og det næste hold blade hænger sammen. Det er svært at sige om det er en mutation i planten eller den bare bærer præg af at stå for tæt på en større plante. Det vil kun tiden vise.



Så ville jeg lige vise nogle billeder der viser min plantegalskab, maleriet er selvgjort og græsmanden er købt(dengang skaldet) i tier.
Jeg tilføjer også et citat fra Vibeke i dag "når vi andre taler om når vi engang får børn, taler du om når du en gang får have" Jeg ved ikke om hun har 100% ret, men haven er bestemt et stort ønske.

Sidste dag(næsten)

Så nu sidder jeg her med det sidste projekt inden den sidste eksamen i morgen. Så er der lige en lille mini ferie inden 3-ugers kurset starter... Dejligt :) kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til i morgen eftermiddag. Det her semester har bare været utroligt hårdt, mest fordi der altid har hængt 1-2-3 projekter over mit hovede på en gang. Så afslutning på det sidste projekt bliver bare sweet:)
I dag har jeg været til brunch med veninderne, har godt nok grinet højt og længe, dejligt at fejre miniferien inden den er startet.
Vi var også et smut forbi nationalmuseet, godt nok mange år siden jeg sidst var der, var med de samme veninder som i dag, men i 4. klasse skyder jeg på. Det er lidt underligt for det stærkeste minde fra den tur, var børnelegerummet som vi kort besøgte dengang. Jeg kan huske der var noget med krydderier, og den dag i dag synes jeg at tørret ingefær og muskat lugter af nationalmuseet, underligt.

Men nu er jeg tilbage over projektet, sidder og spiser p-tærter og krummer på (abe)katten i mit skød, men hun er heldigvis ligeglad:)

fredag den 28. maj 2010

En Tycho Brahe-dag

Jeg havde en rigtig uheldig dag i onsdags, sad på skolen hele dagen og terpede. Eksamen lå fra 15-19 og da klokken var 2 begyndte jeg at få hovedpine. Hovedpinen accelererede og jeg drak en masse vand, under eksamen var jeg blank, havde hovedpine og skulle tisse hele tiden. Så den gik vidst ikke så godt.

Min veninde kunne se jeg havde det skidt så hun gjorde mig den "bjørnetjeneste" (både i ny og gammel forstand) at køre mig til stationen. En bjørnetjeneste i ny forstand fordi jeg ikke orkede at vente en halv time på bussen og i gammel forstand, fordi da jeg ikke kørte med bus glemte jeg at klippe, og 2 stationer før jeg skulle af kom der 4 kontrolløre ind i toget. 750kr koster det at glemme et klip, og ikke noget med studie rabat eller noget.

Tænk at det er billigere at parkere ulovligt og gå over for rødt. Handlinger der kan være livsfarlige! Hvad skade kunne jeg have gjort bare fordi jeg glemte at klippe.
Det er også bare typisk, så går man troeligt rundt og klipper og der kommer aldrig kontrollør og den ENE gang man glemmer det, kommer der fandmer fire af slagsen, som en hel hær af kontrolløre, som om en ikke ville være nok.

onsdag den 26. maj 2010

Eksamen

Så nu sidder jeg på skolen og øver mig til eksamen. Det er biokemi og jeg glæder mig ikke, synes også det er strengt at lægge den eksamen fra 15-19, det er bare et ondt tidspunkt. Men jeg skal vel bare være glad for at det ikke er fra 19-23 det ville godt nok være ondt.
Jeg ville bare lige ønske alle jer der er/skal til eksamen i dag , held og lykke.

tirsdag den 25. maj 2010

Ahh Hjemme

Så er jeg kommet tilbage fra en dejlig pinse med mine forældre og vores sejlklub i båd. Kapsejladsen derop var lidt træg for der var ikke så meget vind, men så kom solen og varmede lidt:)Jeg sejlede med min bror hans kæreste og min egen og vi blev alle lidt skoldede, vi havde husket solcremen men bare glemt at tage den på, smart :S





Men vi kom godt hjem og planterne havde det godt :) og rovdyret(Sussi) nød at komme hjem, hun havde været ude og bo i byen. Jeg havde også fået tid til at strikke lidt, jeg er ved at afprøve nogle snoninger, det er lidt svært, hvis der er nogle der har tricks må de endelig skrive.
Jeg var til eksamen i dag, det gik ikke helt super, men forhåbentligt godt nok, gider ikke havde det fag igen. Og da kæresten hentede mig havde han købt ind, også en gave til Sussi.
Ja kattelegetøj er formet som de underligste ting, ikke fordi jeg tror vildkatte i naturen løber efter sushi-stykker men hvis der er en kat der skulle det, så skulle det være Sussi ;)

torsdag den 20. maj 2010

Forårsfornemmelser

Så nu er de små chilier blevet plantet ud, og man kan næsten se på dem hvor glade de er ;)


Jeg vil lige fortælle lidt om "justering" af planterne. På billedet nedenunder, ses et udsnit af de sidste par års planter.
I venstre side ses en fri plante der har fået lov til at vokse som den har haft lyst til, den endte i sensommeren med at være større end vindueskarmen, og truede med at kollapse da der kom frugt på. Så jeg var nødt til at binde den op og var en "pain in the ass" hver gang man ville åbne vinduerne.der er 3 faktorer der spiller ind i hvor stor planten er.
Nr 1 er sorten, stor plante laver store chilier, så hvis du udvinder frø direkte fra en frugt så vælg den mindste frugt af den type plante du vil have, for den er givetvis muteret en anelse, og vil gøre planten nemmere at håndtere.
Nr 2 - pottestørrelsen, jo mere plads planten får jo større vil den også blive.
Nr 3 "Justering" hvis planten vokser som den vil, vil den vokse så meget der er plads til, men hvis den får nogle "problemer" vil den prøve at vokse mere til siderne end opad.

På billedet øverst til højre ses 3 planter den helt til højre og den helt til venstre er helt den samme art, plantet på helt samme tidspunkt. Den eneste forskel på de to er at jeg har haft plukket nogle blade af i plantens ungdom.
Og det vigtige tidspunkt jeg taler om er det der ses nederst til højre, hvor hovedstænglen deler sig i 2, her vil der være ca. 4 kronblade, hvis man fjerner 2 af disse, vil planten tro der er noget galt og begynde at vokse til siden. Chilierne vil blive mindre, men mere stærke i smagen.




Til sidst har jeg et lille ufriviligt eksperiment, det er en plante fra sidste år, som min mor adopterede, ca. på det her tidspunkt sidste år. Planten kom til at stå alt for skyggefuldt og fik langtfra nok vand, så dens blade gulnede og planten var fastlåst i babystadie på en ca. 10 cm.
Så i efteråret da jeg begyndte at rydde op i mine planter, fandt jeg den i min mors vindueskarm og prøvede at få lidt liv i den. Den livede helt op, og i december begyndte den at sætte knopper, og nu har den også fået små chilier på. Så det er en helt anden måde at gøre planterne små på. Planten ses nedenfor som den ser ud i dag.



onsdag den 19. maj 2010

Dejligt vejr :)

I går stod maden på Solsikkens risotto og Mississippi mudpie(fra spise med Price)




Risottoen blev super duper og so det kan ses på billedet, blev portionen todelt, en med og uden ost.
Risotto:
1 løg og 2 hvidløg hakkes meget fint og svitses på en pande med høj kant,
400g risottoris ristes med på panden
1 glas hvidvin hældes over, og dampes af
2 liter hønsebouillon hældes i lidt af gangen ( det er ikke sikkert at det hele skal bruges)
2 kyllingefilleter svitses på en anden pande med nogle champignoner
Kyllingen hældes over risene, når risene har fået nok.
Retten krydes med persille, koriander og frisk Parmasan.

Mississippi mudpie
Denne opskrift er uden glasur
250g smør
350g sukker
4 æg blandes sammen og tilsættes 250g mel lidt af gangen
200g smeltet chokolade blandes i
100g pekannødder blandes i (jeg kunne kun finde cashewnødder)
2 tsk kakao
1 tsk vaniliesukker
½ tsk salt blandes i.
(jeg tilføjede lidt bagepulver da jeg ikke er fan af alt for klæg kager)
Kagen bages i springform ved 190 grader i 25-30min
efter kagen er bagt lægges et skumfiduslag på ca. 2 håndfulde
Kagen bages videre i ca. 10 min til skumfiduserne er lysebrune.

Denne kage skuffede mig lidt, den var alt for klæg i midten efter min smag, og skumfiduserne blev bare tyggegummi-agtige, og gjorde kagen meget svær at skære ud.
Men den smagte meget godt. :)

Da jeg havde været så ivrig med at lave mad endte vi med at spise da kl var 17, så kl 18 tog vi ud og cyklede i det dejlige vejr. Var et smut forbi søerne og inde i kongens have. Der er virkelig smukt derinde for tiden. Jeg kan godt mærke at jeg har savnet alt det grønne.

tirsdag den 18. maj 2010

Mad:) :)

Så nu er jeg frisk og frejdig, og bøgerne er taget frem... Den første er endda blevet åbnet, store sager.

Dagens højdepunkter bliver nok når der skal købes ind til Risotto, jo jeg vil prøve at gøre Solsikken kunsten efter, bare uden ost :(
Kæresten kan ikke lide ost, og han kan spotte ost i hvilken som helst afskygning. Hvis du vidste hvor meget mere kedelig pizza og lagsagne bliver når den er ostefri... Men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Jeg kan måske købe lidt ost og kun putte det på MIN mad... eneste ulempe der er ved det, er at der så ligger en ost i køleskabet indtil den begynder at lugte for meget, hvor den bliver smidt ud. Jeg kan ikke nå at spise et helt stykke ost inden det bliver for gammelt. :(

Tror også jeg vil bage en kage, skal lige finde ud af hvad det skal være, ligger opskrifter og billeder op senere:)

mandag den 17. maj 2010

Læse "ferie"

Den første dag i læse ferien er hermed blevet dedikeret til afslapning og afstressning, dejligt:) Det er godt nok nogle år siden jeg har kunne sove til kl halv 12, så det må have været tiltrængt. den første eksamen er på næste tirsdag, så jeg burde ikke sløse med tiden, men i dag gør jeg det alligevel :D

De små chiliskud burde blive plantet om, ud i hver deres potte, men jeg tror jeg venter lidt. Øverst på billedet ses dåse chilien, da skudene kom op var der 5 skud, jeg tog 4 af dem fra, 3 smed jeg ud og lod 2 stå i en potte sammen. For hvis der er for mange planter på et sted bliver de ikke til noget, men nu ser det ud som om de 2 der kom i rigtig jord i en rigtig potte har det meget bedre, de er ihvertfald blevet meget større, (øverst højre hjørne)
Så jeg tror ikke det kan anbefales alligevel, selvom det så smart ud.

søndag den 16. maj 2010

Ik hou van Holland

Ik hou van Holland - Jeg elsker Holland



Synes lige i skulle se et spil svigermekanikken havde med, meget svært og lidt matador-agtigt. Kæresten og jeg var på hold sammen, vi tabte virkelig stort, jeg sagde også til ham halvvejs i spillet, "hvis du ikke kan svare rigtigt på et eneste spørgsmål bliver du sendt hjem til Holland til genopfriskning". For det går da ikke at man holder sig en hollænder der ikke ved noget om Holland længere. ;)

Follow my blog with bloglovin

dagen derpå

Sikke en hård weekend det har været, har kartet rundt mellem aftaler, men fik vidst nået det hele(ellers har jeg glemt hvad jeg sku) :)
Kærestens ene storebror havde lejet sommerhus i Faxe, og det har været rigtig hyggeligt at de ikke har været mere end 1 times kørsel væk. De havde deres lille nye 10 uger gamle søn med Milan med, og jeg ved hvad du tænker, man kan da ikke opkalde sin søn efter en italiensk by, men det er han heller ikke, for på hollandsk hedder byen Milaan. Men vi var i Faxe og besøge dem fra onsdag aften til torsdag aften, i deres topfede sommerhus med spabad og minisauna super hyggeligt. :D Her er lidt stemningsbilleder derfra.

Vi var i tordags forbi Faxe kalkbrud, noget af et syn, og fordi det havde regnet så meget klistrede kalken sig fast under ens sko. Prøv at lægge mærke til søerne på billederne, de er helt lyseblå på trods af den overskyede himmel, jeg ved ikke hvad der gør det men det ser jo næsten tropisk ud. Når man kommer helt tæt på kan man se at søerne er helt fri for liv, lidt uhyggeligt. Kæresten fortalte også at han havde set rigtig mange blå og grønne søer, på den her måde, i Australien.

lørdag den 15. maj 2010

Lille Pause

Nå nu er jeg endelig kommet mig over gallafesten ;) ... ej den har stået på masiv projektskrivning, så jeg næsten ikke kan kende forskel på nat og dag, men skidtet er afleveret, så nu er livet bare herligt:D (endtil første eksamen på næste tirsdag)

Chilierne vokser, selvom de går lidt trægt med den lidt eksotiske Aji Habeanero, det kan godt være at den skal have noget crazy gødning før den gider komme op, eller også skal jeg bare være lidt mere tålmodig(hvilket jeg SLET ikke er)

Så var jeg til venindeaften igår, super fedt:) Solsikken var i et Jamie Oliver hjørne og diskede op med en fantastisk risotto, ikke sidste gang jeg laver det;) Aftenen udviklede sig med Cranium og Asti, virkelig god kombination til en virkelig god aften, tak tøser:D
Jeg bortadopterede en lille baby-Chili til Århus, Håber den klarere turen, og opholdet, men det gør den nok:)
I aften står den på konfirmation, så der er nok lidt tømmermænd imorgen:S

torsdag den 6. maj 2010

Galla:)

Øv har været til tandlægen og blev så meget bedøvet at jeg måtte ligge i Nato-stilling for at tage en lur... :(
Men heldigvis ligger Gala-festen for DTU imorgen glæder mig til at være fin:)

Ved ikke hvilken en jeg vælger endnu, tror det bliver den sort-hvide den er finest. Men det bliver dejligt med en aften uden der skal tænkes på projekt...

Chili i mad?

Jeg sad for noget tid siden i Holland og talte med min svorger(kærestens storebror) og jeg nævnte min chilifasination for ham, og at jeg sagtens kunne tage nogle frø med til ham, da han har lidt samme passion, bare med tomater. Men så svarede han, "chili? hvad bruger i dem til?" tænk sig at manden her aldrig kunne drømme om at putte chili i sin mad. Jeg blev mildest talt chokeret, hvordan kan man i en forholdsvis ung alder(30år) aldrig bare have prøvet en lille mild chili? Dette leder mig hen på et meget farligt link, Spise med Price, "some like it hot" og jeg siger farligt link fordi når du har set programmet, får du en ustyrlig lyst til at dyrker samtlige chilier i programmet :) Men hvis du ligesom min svorger er lidt i tvivl om hvad du skal bruge dine chilier til så se her:

onsdag den 5. maj 2010

fodboldfri

Dejlig, kærestens fodboldsæson er endelig startet, så kan man få sig en aften for sig selv  :) Apropos dagen i dag så hørte jeg igår at i holland er 5.maj en fridag hver 5. år....
Prøv at overvej hvor forvirrende det må være... men det sagde han at det faktisk ikke var, tror nu nok jeg kunne blive forvirret over det ;)
Jeg ved ikke med jer men i lyngby(nærmere DTU) kørte alarmerne ikke så længe som jeg husker det, plejer de ikke køre længere?
Jeg syntes også lige i skulle se den, den er lidt ked af det i kimbladene men det er fordi den lige er blevet plantet om, så vandtrykket er faldet lidt, men den skal nok klare det:)

En lille ny djævlechili

Ja jeg kalder dem djævlechili, men det er kun fordi de er djævelsk stærke at man skal absolut ikke skal røre ved dens saft, det vil man hurtigt finde ud af.
Det hele kom sig af min første chili, den var høj og ranglet og havde store smagsløse frugter, navnet på denne var ukendt, men den var købt i supermarkedet og var en stor skuffelse.
Så tænkte jeg hell no! jeg gider ikke at kæmpe rundt med sådan en monsterplante uden at få noget godt ud af det(det skal lige siges at planten blev godt 2 meter og jeg brugte ikke mine gardiner det år).
Så jeg blev trodsig og gik ned og købte en bakke Habanero-chilier og det viste sig at være nogle rigtig gode frugter, alle frøene kom op, planten havde en god størrelse og masser af frugter.
I år har jeg kun besluttet af have en af denne art eftersom jeg også har en der har overvintret som har frugt nu:) Men jeg ville bare fortælle at det lille frø nu er en plante :D

tirsdag den 4. maj 2010

Öffnen, giessen, freuen!

Har for første gang prøvet den her lille sag, SUPER smart, det hele er i dåsen, frø og granulat det eneste man gør er at åbne dåsen og smide noget vand i, som der også står på den på klingende tysk.

Der kom dog hele 5 planter op men dem kan man jo bare plante over i noget andet.
Min eneste bekymring er dog kimbladenes størrelse, jeg ved ikke om det kan ses på billedet, men de er 3cm lange.
Det tegner på at det bliver noget af en plante, håber at dåsen kan være god nok modvægt så den ikke vælter hele tiden, men det kan tiden kun vise.


Sæsonen er i gang!

Chili
Nu er tiden endelig kommet hvor frøene skal i jorden.
Jeg er gået lidt amok i år med 6 forskellige slags chili, håber vinduskarmene er store nok :S
Af alle de mærkelige ting og sager jeg har plantet gennem tiden er chiliplanten dog den mest frugtbare. Der er bare ikke noget bedre end når ens lille minitræ får frugt som står i helt lysende kontrast til planten selv:)
Jeg har ikke prøvet dem her før så det bliver rigtig spændende:)