Magi i luften?

Så har jeg lige været inde til test-fremvisning af filmen "magi i luften" jeg har faktisk været med i et panel for nordisk film meget længe, men det er første gang det er lykkedes mig at komme ind til en visning. Jeg har aldrig gidet at se noget alene, og når jeg har fået svar fra veninder eller lign. har der altid været bugget. Men denne gang lykkedes det, at det var en musical-film var ikke noget der talte mig for filmen, men mere at det var en gratis tur i biffen.
Jeg havde kæresten med, og vi kom ind og satte os til rette da filmen startede, uden reklamer, dejligt.
At filmen foregår i et teater-agtigt univers, med over-the-top-kommentare og kustumer, kom som lidt af et chock. Jeg har altid haft det lidt svært med teater, mest fordi jeg ikke rigtigt forstår det, jeg synes der er så meget urealistisk man må accepterer for at kunne følge med.
Men filmen handler om fire 16-årige teenager og det er hovedpersonen Daniels øjne man ser verden fra.
-og at man oplever verden fra en 16-årig knægts perspektiv er ikke altid lut-og lagkage.
Jeg synes der var scener der gik lidt over mine grænser, f.eks at han, første gang man ser ham, står og ornanerer på et badeværelse.
Sex fylder en stor rolle i filmen, og jeg behøver nu ikke at forestille mig hvad tanker en teenage-dreng tumler med. Jeg kunne høre at mange af pigerne i salen syntes det var for meget, hvorimod mændene så mere ud som om det kunne genkende det.
Der var også en pige i filmen,(hovedpersonens store kærlighed) Som var forelsket i en tanke om en rockstjerne, hun holdte Daniel hen og kunne ikke beslutte sig. Jeg lagde mærke til at mændene i salen synes hun var for meget, hvorimod jeg sagtens kunne genkende mig selv. Det der teenage rush af hormoner der suser rundt man elsker den ene den ene dag og hader ham, den anden. Jeg havde da lykkeligt glemt alt om disse følelser.




Fra filmen "Magi i luften"


Det var jo helt igennem en teenage-film og man må bære lidt over med det twistede univers, og det hjælper de fantastiske, danske, musik, klassikere godt til med. -også lyset og lydene der gjorde den sjov og tegnefilms-agtig.

Jeg sad og var helt forelsket i hovedpersonen (som spiller Hubert i Absalons hemmelighed, lidt underligt at se ham som stor) da filmen sluttede og fattede pludselig hvorfor mine teenager-kærester sommetider var helt åndsvage at høre på. Så den kan jeg helt klart anbefale når den kommer i biffen.