torsdag den 17. marts 2011

Dansk? Hollandsk? Engelsk?

Nå men til juni gifter jeg mig med hollænderen. Siden han friede er planlægningen gået i gang.
-og vi har også det meste på plads, lige på nær sproget.
Vi var begge enige om at det skulle være et dansk bryllup, altså de danske traditioner vi fulgte, fordi et hollandsk bryllup er meget anderledes.


Der mødes man ved brudens hus til en reception, så kommer brudeparet, der har været ude og blive fotograferet hele morgenen. Så tages der billeder i brudens have med familien.

fra google

Så tager hele selskabet på rådhuset, som er en lang seance hvor borgmesteren taler om paret, og joker lidt, næsten som i en dansk folkekirke.

Så tager hele selskabet videre til kirken, hvor paret sidder oppe foran under hele forestillingen, det er meget religiøst og handler ikke så meget om paret men mere om det at være gift.
Så tager selskabet videre til festlokalerne hvor der er en åben reception for alle naboerne og venners venner hvor der serveres hapjes(små stykker lækkert mad ) og flotte kager(ikke bryllupskage som i dk).

Dem der er inviteret til det hele går til bords. Middagen bliver skudt i gang af en af familiemedlemmerne der beder en bordbøn for os alle sammen. Så spiser man til man er mæt og når der er sagt velbekommen rejser alle sig.
Selskabet fortsætter så ind i festlokalerne hvor der er alt hvad man kan drikke og flere hapjes og musik. Byens ungdom dukker op igen og er med til festen.


Men det er altså langt fra hvordan vi gør det, men nå nu jeg har oplevet så mange hollandske bryllupper skal de også opleve et dansk. Men tror det bliver lidt specielt for dem at sidde ved middagsbordet i så mange timer.
Men vores største problem er sproget.
Men hvordan gør vi med talerne? Jeg ved min far helst vil tale dansk i sin tale, men tror hvis man begynder at oversætte at det bliver lidt kluntet.
Det vil også være skide ærgeligt hvis halvdelen af gæsterne ikke fatter noget.
Min forlovede(ja det er han jo nu) kender nogle fra sin sprogskole der også er blevet gift, vi må nok lige forhøre os hvordan de har gjort det.

onsdag den 16. marts 2011

Høst

Ja nu har jeg ikke fået skrevet så meget om frugten af alt det hårde arbejde. Men det er jo også fordi af chilierne bliver plukket lidt løbende. Men sidst i august plukkede jeg alle disse chilier af mit røde habanero-"træ".
Da de her er så stærke, at man skal undgå at få saften på fingrene, orkede jeg ikke at stå og hakke dem alle fint ud, med handsker på. Så fik jeg den strålende ide at smide dem i min mini-hakker, og fordele pastaen ud på en masse store tallerkner. I en uge stank mit køkken af chili, og alt det der siden blev hakket i mini-hakkeren fik sig et chili-pift.

Ja der er jo blevet spist af dem hele vinteren, men de har holdt deres styrke godt, især min røde habanero, der skal kun en lille bitte smule i en ordenlig stor gryde med suppe. Uhmm 

tirsdag den 15. marts 2011

Thailand ahhhh :D

Så var jeg i Thailand i 2 uger i januar/februar, nøj hvor var det dejligt. Det var den helt store tur med hele familien. Mine forældre har sparet sammen længe for at give min bror, mig og min kæreste den helt store tur, så det var meget svært at sige nej til.
Jeg må indrømme at 11 timer i et fly gjorde mig rigtig nervøs, fik alle turene til Holland til at blegne. Så havde vi 2 nætter i Bankok.
Helt fantastisk oplevelse, alle de fremmede lyde og lugte. Så havde vi 2 nætter på hotel i Krabi og 2 nætter på en helt fantastisk ø Phi phi don, og tilbage til Krabi i ca. en uge.
Vi snorklede meget, det havde jeg aldrig prøvet før, og det gik også lidt galt engang imellem, ´fordi jeg fik den for langt under vand og fik vand i munden. Men jeg fik det lært og fik øjnene op for en helt ny verden.
Leopardhajen her på billdet fik jeg kun set kort da den svømmede væk, for da min kæreste råbte "HER ER EN HAJ!" var jeg meget hurtigt oppe i båden igen.
Ja og vi havde købt et flergangs undervandskamera dernede, og dette her var det eneste billede på hele den ene film der blev til noget. Jeg har rendt land og rige rundt for at finde et sted hvor jeg kunne få fremkaldt gammeldags film, og da jeg fik dem tilbage var de klippet forkert ud. Meget ærgeligt.
Men jeg lægger lige nogle stemningsbilleder ud fra Thailand. :)
Katten nederst til venstre er en lille vild killing der lagde sig i en dames taske mens hun spiste ;)

Såning

Ja nu er det ved at være tid til at så nye chilier, og jeg havde ikke tænkt at jeg skulle have nogle nye i år men så kom jeg lidt til at købe nogle frø, og for at spare på fragten købte jeg lidt rigeligt.
-Jeg havde egentligt ikke tænkt at plante dem alle, men det er jeg lidt kommet til... ups!


De nye planter jeg prøver af er:
Cayenne long slim
Fish
Habanero hvid
Poinsettia
Hungarian hot wax
Joe's long
Habanero Condor's Beak
Cheyenne



Billederne er fra http://www.bh-froe.com/
 Men udover alle disse nye chilibabys har jeg ladet et par fra sidste år overvintre, for at se om de bliver flotte igen, hvis jeg altså har plads til dem når de nye dukker frem. 

mandag den 10. januar 2011

De dumme fisk

Jeg havde ikke mere end lige lavet det sidste indlæg om fiskene, taget på cafe med veninderne og da jeg kom hjem så jeg dette:
De små gule hvis runde "hoved" ikke er længere end knap 2 milimeter kan umuligt være mere end et par dage gamle. Så der er unger igen.

De andre fisk med sort hale er knap en måned gamle og deres "hoved" er knap 4 milimeter. Oppe i venstre hjørne kan man lige ane en højgravid reje. Håber de overlever da akaviet er en urskov af alger, som de små hårdtarbejdene rejer gerne må spise væk.

søndag den 9. januar 2011

Akvariet -glæder og bekymringer

Så fik vi akvarie for et par måneder siden... En lidt skør ide, jeg nok aldrig skulle have givet efter for "idiot idiot"
Ej jeg holder meget af at sidde og kigge på det og holde øje med de små guppyer der er proppet i det.
Men det er jo i det store hele en stor bekymring.
Vi startede stille og roligt med 3 fredelige guppyer, 2 hunner og en han, og det skulle vi aldrig have gjort.
De parrede sig som, ja som guppyer åbenbart, og indenfor den første måned var de 3 guppyer blevet til 17.

De vordrende forældre

Jeg nød at se dem vokse op og prøve forgæves at tælle dem. Og arvefjenden Sussi, troede heldigvis det var fjernsyn og sørgede for at holde øje med dem når vi var på arbejde.
Men den 5. december intraf katastrofen, guppyhun nr. 2 fødte, ja godt 60 guppy-unger på en gang, ,What to do?
Jeg har så prøvet med lys og lygte på fjæsen at afsætte dem, kunne jo ikke nænne at aflive de små uskyldige pus.
-og væk måtte de da jeg dårligt kunne rense glasset uden at mase dem.

Jeg havde en lille episode, med en fisk der blev mast af rensemagneten mod glasset ved et frygteligt uheld. Den lille stakkel sank livløs ned på bunden, FUCK FUCK, ned med nettet og ud i toilettet. Det kolde vand i toilettet havde imidlertidigt vækket den lille teenageguppy fra mødet med magneten, og dette opdagede jeg i det millisekund da jeg trykkede på skyl. FUCK FUCK det var jo ikke meningen, det løb koldt ned af ryggen og jeg hadede mig selv. Arend overbeviste mig i telefonen, da jeg i panik ringede, at det jo bare var en fisk, og et uheld, den slags sker.
Men der var for mange guppyer i det akvarie, og aflivning vidste jeg, jeg ikke ville være god til.
Så gratis guppy-babyer -everyone who wants!

En veninde meldte sig, hendes akvarie var dobbelt så stort som mit og fyld med fisk 4 gange så store som en voksen af mine guppyer. Hendes kæreste(som faktisk vidste noget om fisk) sagde at de var fredelige nok og at de godt kunne gå sammen.
Ca. 20 guppy-babyer blev plumpet i, men desværre var de nok for små, alt for meget i snackstørrelse, og hun siger at de alle er borte nu. 
Lidt ærgeligt, men dog mere humant end død ved menneskebæ i kloakken. Men altid noget at vi har fundet en god aflivningsmetode, hvis det bliver nødvendigt. :)

torsdag den 6. januar 2011

Godt Nytår -Gelukkig nieuwjaar

Ja nu er det jo latterligt længe siden jeg har skrevet, havde faktisk halvt opgivet bloggen, men nu er jeg tilbage :)
Chilierne er hakket, tørret og hældt på flasker. Min yndlings plante er klippet ned og gemt til næste år, resten er kasseret da de begyndte at blive grimme og kedelige at se på.

Men nytårsaften holdte jeg for første gang i Holland, og jeg var ved godt mod indtil jeg fandt ud af hvad nytårs menuen bestod af:

Olieballen = æbleskiver i overstørrelse tilberedt i varm olie og med melis på toppen. PUNKTUM.....?
Jeg var forfærdet, ingen forret? ingen kød? ingen kransekage? INGENTING???!!!!! bare kage?!

Ja bare kage, og fordi Arends forældre var ved at flytte for en af hans brødre, havde de ikke tid til at lave dem selv, som sikkert havde været bedre end det vi fik. Dem vi fik var købt i supermarkedet og var utrolig fedtede og bløde, jeg går ud fra de skal være sprøde, hvorfor ellers friturestege dem.
Den store nytårs festmiddag bestod så af disse olieballen og franskbrød med div. pålæg (morgenmadspålæg).
Men at middagen ikke var noget særligt gjorde mig ikke så meget for den 31. havde jeg så møghamrende hovedpine at jeg dårligt orkede at spise. Dette gjorde at jeg missede en anden af hollands sjove traditioner.

De kalder det carbid schieten(carbid skydning), det bestod i at hælde carbid (calciumccarbid der laver syre/base reaktion med vand og danner det brandfarlige acetylen) og vand i en mælkejunge, lukke og antænde med et lille stykke fyrværkeri.
Dette resulterer i at låget/fodbolden i mælkejungens munding skydes af med et ordenligt knald. (tjek carbid schieten på youtube, der er godt gang i den)
Disse knald kunne høres hele dagen lang, Arend tog ud og så det mens jeg gemte mig langt langt væk med min monster hovedpine.
Efter aftensmad tog vi en lur (endnu en uvant ting at gøre) for vi skulle holde hele natten.
kl 21.30 tog vi til fest hos nogle af Arends venner, og det var super hyggeligt. De har altan over byens rundkørsel hvor hele byen mødes kl 12 om et kæmpe bål.
Selvom vi kun var på 2. sal stod vi på den øverste balkon på byens højeste beboede bygning og havde kongeloge udsigt over hele byen med al dens fyrværkeri, det var helt fantastisk smukt og vi råbte til folk på gaden og ønskede Gelukkig Nieuwjaar! hele byen kender jo hinanden og der var en masse forskellige der kom op til øl mens andre gik ned og så på bålet. Ca. kl 3 smuttede drengene videre til et stort festtelt der var opstillet hvor festen fortsatte til 5 om morgenen, det opgav jeg men sendte Arend afsted med sine kammerater.
Selvom jeg må indrømme jeg var ret skeptisk var det en af de bedste nytårsaftner jeg har haft. :D

GODT NYTÅR